Colombias to venstreorienterede oprørsgrupper går sammen i en militær alliance mod den USA-støttede præsident, Alvaro Uribe. Det meddeler oprørskilder til det britiske nyhedsbureau Reuters. Aftalen mellem Colombias Revolutionære Væbnede Styrker (FARC) og Den Nationale Befrielseshær (ELN) kan betyde en optrapning i den knap 40 år lange borgerkrig, der har kostet omkring 40.000 mennesker livet. »Vi går nu i gang med fælles landsdækkende militæroperationer«, sagde oprørskilden, der deltog i de hidtil hemmeligholdte forhandlinger. To bomber Tidligere i går blev syv personer dræbt, heriblandt to børn, og andre 38 såret, da en bombe - som FARC mistænkes for at stå bag - eksploderede på en fyldt flodbåd i den centrale del af landet. En kvinde med en kasse gik fra borde i landsbyen Puerto Rico, som ligger 200 kilometer sydøst for hovedstaden Bogota. Den anden sprængning skete på båden. Myndighederne siger, at den venstreorienterede oprørsbevægelse Colombias Revolutionære Væbnede Styrker (FARC) stod bag bomberne.
Colombias marxister i fælles front mod Uribe
Lyt til artiklen