Et nyt infrarødt rum-teleskop blev mandag morgen opsendt af den amerikanske rumfarts-administration NASA. Rum-teleskopet, der blev sendt op med en Delta II raket fra Florida, vil kunne udforske forskellige objekter i Universet - blandt andet fjerntliggende planeter, som hidtil ikke har været studeret i de eksisterende observatorier. Vil studere unge stjerner Astronomer vil med det infrarøde teleskop være i stand til at se objekter, som ikke i dag kan ses med almindeligt lys, fordi de er gemt bag gasser og støv i verdensrummet. Det er særligt unge stjerner, som er opstået, da verdensrummet "kun" var tre milliarder år siden, som har interesse. Projektet til 1,2 mia. dollar komplementerer andre af NASA's super-teleskoper, der er i kredsløb omkring Jorden. Det gælder blandt andet: Hubble Rum-Teleskop og Chandra X-ray Observatoriet.
Nyt rum-teleskop opsendt
Lyt til artiklen