I Hutton-høringene i London kom det i dag frem, at våbeneksperten David Kelly havde tænkt på selvmord, længe før han udførte det. Allerede før krigen var Kelly klar over, at en krig i Irak med britisk deltagelse ville blive skæbnesvanger, siger diplomat David Broucher. BBCs kilde David Kelly var BBCs kilde til nyheden om, at den britiske regering havde overdrevet indholdet i efterretningsrapporter om Irak for at få politisk og folkelig støtte til den militære invasion. Længe før det blev klart, at Kelly havde lækket oplysninger til BBC, vidste han, at han gik svære tider i møde, sagde kollegaen. "Ville kunne findes død i skoven" Diplomat David Broucher sagde, at Kelly havde gjort en henkastet bemærkning om, at hvis det kom til en krig mod Irak, så "ville han kunne findes død i en skov". Bemærkningen faldt, da Kelly forklarede Broucher, at han havde forsikret irakiske embedsmænd om, at der ikke ville blive nogen invasion, hvis de samarbejdede med FNs våbeninspektører. »Problemet var, at hvis invasionen alligevel kom, ville Kelly fremstå som en løgner. Han ville have forrådt sine kontakter i Irak, og de ville måske endda blive dræbt som den yderste konsekvens af Kelly's tidligere forsikringer«, forklarede Boucher, og tilføjede, at Kelly formodentligt ville have følt sig fanget i et moralsk dilemma, og derfor allerede tidligt var klar over, at det kunne bive fatalt for ham, hvis den regeringen besluttede sig for at invadere Irak. Kelly følte sig presset Efter at sagen om de "pyntede" efterretningsrapporter begyndte at rulle, kom David Kelly under voldsomt pres om at holde sin skepsis for sig selv. Kollegaen er overbevist om, at presset blev for hårdt og førte til Kellys selvmord. Da Broucher hørte, at Kelly var blevet fundet død i en skov nær sit hjem, blev han klar over, hvilken betydning våbenekspertens bemærkning om sin egen skæbne havde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























