Ukendt gruppe påtager sig skylden for FN-bombe

Bomben var ifølge FBI fremstillet af over 500 kilo sprængstof. - Foto: AP
Bomben var ifølge FBI fremstillet af over 500 kilo sprængstof. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Ifølge en arabisk tv-station var det en hidtil ukendt islamisk gruppe, som anbragte den bilbombe, som tirsdag raserede FNs hovedkvarter i Bagdad. Mindst 23 mennesker døde, og over 100 mennesker blev såret. Den arabisk fjernsynsstation, Al Arabiya, i Dubai har modtaget en erklæring, hvori gruppen, der kalder sig "Den Bevæbnede Fortrop for den Anden Mohammed Hær", påtager sig skylden for angrebet. »Denne erklæring varsler en krig mod alle udlændinge og om lignende handlinger«, meddeler stationen, der viste et billede af erklæringen, der er skrevet på arabisk. I udtalelsen advares andre arabiske lande mod at sende tropper til Irak, og gruppen lovede Jihad (hellig krig) mod all, som hjælper amerikanerne. Flere grupper tager skylden for angreb på amerikanere Flere hidtil ukendte grupper har sendt skriftlige eller båndede udtalelser til arabiske tv-kanaler, hvor de tager ansvar for de angreb, som dagligt har fundet sted mod de amerikanske soldater. For det meste hører man aldrig fra grupperne mere, skriver nyhedsbureauet Reuters. Men den seneste gruppe har et navn, som er sammenfaldende med den gruppe, som den samme tv-station bragte en videooptagelse fra den 9. august. Gruppen kaldte sig også Mohammed Army. Det er endnu uvist, om der er en forbindelse. På videoen opfordrere maskerede mænd til guerillakrig mod besættelsestropperne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her