USA får opbakning fra sin nærmeste allierede i Irak-krigen, Storbritannien, til at fastholde den militære overkommando i Irak. Det sker på trods af krav fra en række FN-lande - og FN's generalsekretær Kofi Annan - om at give FN en større rolle i opretholdelsen af sikkerheden i det krigshærgede land. Støtten til USA kom fra den britiske udenrigsminister Jack Straw på et pressemøde i FN's hovedkvarter i New York sent i går. »Amerikanerne sender flere tropper til Irak end noget andet land. Og hvis man ønsker en effektiv militær operation, skal USA have overkommandoen«, sagde Straw på pressemødet. Powell opfordrer til militær støtte Med udmeldingen lægger Straw sig tæt op ad den linje, Colin Powell tegnede efter sit møde med Kofi Annan i går. Powell har slået fast, at USA under ingen omstændigheder vil afgive sin myndighed og lade andre lande få indflydelse på kontrollen med Iraks sikkerhed. Alligevel opfordrer Colin Powell kraftigt FN'smedlemslande til at bidrage med tropper til den amerikanskledede aktion. Attentater mod de amerikanske soldater er efterhånden blevet hverdag i Irak - senest blev to amerikanske soldater dræbt i Bagdad-forstaden Hilla i går aftes. »Ved at få vedtaget en ny FN-resolution og sende nogle nye signaler håber vi på, at vi kan opmuntre andre lande til at bidrage med tropper«, sagde Powell i går. Franskmænd kræver ansvar og autoritet Indtil videre har en række lande - heriblandt Frankrig, Tyskland, Tyrkiet, Pakistan og Indien - afvist at bidrage, medmindre det sker under FN-kommando. »Hvis en række lige og suveræne nationer skal dele ansvaret, må man også dele informationer og autoritet«, lyder kritikken fra den franske viceambassadør i New York, Michel Duclos. Duclos kritiserer også amerikanerne for endnu ikke at have oprettet et internationalt panel af eksperter, som skal afgøre fremtiden for Iraks oliemiliarder. Amerikanerne har over 140.000 tropper i Irak - dernæst følger Storbritannien med 11.000. De omkring 30 andre lande, der har tropper i landet, har samlet sendt under 20.000 tropper.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























