Den danske chef for FN's Udviklingsprogram (UNDP), Henrik Kolstrup, som blev hårdt såret ved tirsdagens bombeangreb i Bagdad, er blevet overflyttet til behandling på et hospital i Tyskland, siger pressetalsmand Trygve Ølfarnes fra UNDP's hovedkvarter i New York til Ritzau. Tilstanden er kritisk, men stabil UNDP-talsmanden kan ikke oplyse om hospitalets art. Han har heller ikke informationer om, hvorvidt Kolstrup på et tidspunkt skal flyttes til et dansk hospital. Talsmanden sagde, at Henrik Kolstrups tilstand fortsat er kritisk, men stabil. Den 52-årige Henrik Kolstrup har lang erfaring i FN-tjeneste. Han ankom til Irak for to uger siden, men var blandt de over 100 mennesker, der blev såret under terrorattentatet mod FN-hovedkvarteret i Bagdad. Han blev først bragt til et hospital i omegnen af Bagdad og var derpå indlagt kortvarigt i Kuwait. Mindst 23 mennesker blev dræbt ved aktionen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























