Hvem var Yoko Ono? Hvordan lyder teksten til Hey Jude, og hvilke medlemmer af The Beatles lever ikke længere? En regn af langhårede spørgsmål haglede ned over 72 brasilianske turister, da de for nylig landede i London-lufthavnen Heathrow. Politiet frygtede, at mændene under påskud af at være turister, ville bosætte sig ulovligt i landet. Skulle til Beatles-fest i Liverpool Turisterne havde alle booket sig på en rejse, som ud over et visit til den engelske hovedstad også bød på en tur til Beatles-festivalen i Liverpool. Lufthavnspolitiet i Heathrow lod sig imidlertid ikke spise af med forklaringen om festivalen, og stillede derfor alle turister indgående spørgsmål om The Beatles for at sikre sig, at de vitterligt vidste noget om gruppen, og ikke blot forsøgte at komme ind i landet for at bosætte sig ulovligt. Seks dumpede 66 af de 72 mænd svarede tilsyneladende fyldestgørende på samtlige spørgsmål, men seks dumpede. Mændene kunne ifølge BBC ikke svare korrekt på spørgsmålet om, hvem Yoko Ono var, og de vidste heller ikke, hvilke af Beatles-gruppens medlemmer, der stadig var i live, og hvilke, der var døde. 'Svaret er forkert. Gå direkte til gaten' Mændene gættede på, at Ringo Starr var den eneste af Beatles' medlemmer, der ikke længere levede. Præmien for det forkerte svar var en enkeltbillet til Brasilien. Arrangør i protest Såvel mændene, som deres rejsebureau og arrangøren af festivalen protesterede voldsomt. »De ville jo bare høre det brasilianske band spille. Der kommer masser af mennesker til festivalen, som ikke kender så meget til The Beatles«, sagde arrangøren. Men lige meget hjalp det.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























