En bilbombe eksploderede tirsdag eftermiddag i FN's hovedkvarter i den irakiske hovedstad, Bagdad. Ifølge FN-kilder er mindst 17 mennesker dræbt og over 100 såret ved eksplosionen. Flere, både sårede og dræbte, blev begravet under ruinerne. FN's særlige udsending i Irak, brasilianeren Sergio Vieira de Mello, er blandt de dræbte. I mange timer lå han under murbrokkerne og der blev gjort ihærdige forsøg på at bjærge ham, men han døde af sine kvæstelser. Han blev 55 år. Bomben, som tilsyneladende var placeret i en lastbil, ifølge vidner en gul cementbil, eksploderede ud for det kontor, hvor Sergio Vieira de Mello befandt sig. Efter alt at dømme var der tale om en selvmordsbombe, men det er endnu ikke bekræftet. Den forreste del af bygningen blev totalt raseret, da den kraftige bilbombe eksploderede. Pressekonference blev afbrudt Bygningen - det tidligere Canal Hotel i det nordøstlige Bagdad - husede hundreder af højtstående FN-ansatte ved eksplosionen. Benon Sevan, FN's chef for olie-for-mad-programmet, var midt i et pressemøde i bygningen om FNs indsats over for landminer, da bilbomben blev bragt til sprængning. Han kom ikke noget til. De internationale tv-stationer bringer videooptagelser fra pressemødet, som blev afbrudt af eksplosionen midt under et indlæg fra Benon Sevan. Sårede og panikslagne journalister og FN-ansatte ses kæmpe sig ud af bygningen. Allerede kort tid efter eksplosionen ankom redningshelikoptere, der straks begyndte at flyve sårede til hospitalet. Sårede og dræbte var flere timer efter eksplosionen stadig begravet under ruinerne, oplyser en amerikanske militærtalsmand til Reuters. Dansker er såret Blandt de sårede ved attentatet er en dansker, der arbejdede for FN, oplyser Udenrigsministeriet. De andre danske, der arbejder i Bagdad for FN og andre hjælpeorganisationer, er i god behold, fortalte Torben Getterman, der som dansk diplomat arbejder for den amerikanskledede civile administration. Ingen har taget ansvar Ingen har taget skylden for bombeangrebet, ligesom der heller ikke var nogen, der tog ansvaret for det bombeangreb, som for et par uger siden ramte den jordanske ambassade i Bagdad, hvor 17 mennesker blev dræbt. Den amerikanske ledelse i Irak siger, at muslimske militante eller hårdkogte tilhængere af Saddam Hussein formentlig har anbragt bomben på et "blødt punkt", som det kaldes, for at modarbejde den amerikanske besættelse af Irak. FN: Politisk tilbageslag Ifølge FN er bombeeksplosionen et tilbageskridt for bestræbelserne på at opnå fred i Irak. »Eksplosionen i FN's hovedkvarter er en personlig tragedie såvel som et politisk tilbageslag for FN's mission i Irak«, siger FN's talsmand Fred Eckhard. FNs generalsekretær Kofi Annan er chokeret over bombeangrebet og siger ifølge Reuters, at han håber de ansvarlige vil blive straffet. Kofi Annan var på ferie i Finland, men hastede tilbage til i New York. Det "modbydelige angreb" vil ikke få FN til at stoppe sine programmer i Irak, og det vil heller ikke "knække det internationale samfunds vilje", erklærer FNs Sikkerhedsråd. Den amerikanske præsident George W. Bush afbrød med det samme et spil golf og tog hjem til sin ferieranch i Crawford for at blive orienteret om bombeangrebet. Bush: De er desperate Den amerikanske præsident, George Bush, fordømte tirsdag attentatet på FN's hovedkvarter i den irakiske hovedstad, Bagdad. Han erklærede, at de amerikansk-ledede bestræbelser på at genopbygge Irak vil fortsætte trods terrorattentatet. »Den civiliserede verden vil ikke lade sig intimidere, og disse mordere skal ikke bestemme Iraks fremtid. Irak er på en ufravigelig kurs i retning mod egen regering og fred«, sagde præsidenten. Bush kaldte angrebet for et tegn på desperation blandt tilhængernes af Saddam Husseins styrtede regime.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























