De allersidste forberedelser til det allerførste bryllup i Rummet er i gang. Gommen vil opholde sig på en international rumstation, mens bruden vil give sit "ja" fra landjorden, skriver BBC Online. Det er den russiske kosmonaut Yuri Malenchenko, som i en alder af 41 år er klar til at gifte sig med sin amerikanske veninde Yekaterina. Hun er født i Rusland for 26 år siden men kom til USA som fireårig. Kunne ikke nå hjem fra mission Det var slet ikke meningen, at de to skulle smedes i hymens lænker på denne usædvanlige måde. Han skulle på den dag, de havde fastsat deres bryllup, for længst have været tilbage fra sin seneste rummission, men hjemrejsen til Jorden blev forsinket, og derfor blev parret enig om at gennemføre vielsen i en restaurant i Houston, men med videolink til gommen "out in space". De russiske myndigheder, som først for tre uger siden fik nys om de usædvanlige forberedelser, protesterede, men udelukkende fordi man ikke vil have, at russiske militærfolk gifter sig med udlændinge. Men efter pres fra den almindelige befolkning har myndighederne givet lov. Forsyningsrumskib afleverede ringen Påklædningen er der også tænkt på. Gommen har fået sendt en smoking og en vielsesring op med et forsyningsrumskib. Hans forlover, som vil være ved hans side, er en medkosmonaut, som endog vil spille bryllupsmarchen på keyboard. Russerne har forvoret, at det bliver den eneste vielse, som kommer til at foregå på denne måde,, men parret glæder sig over, at de vil kunne tjene en god skilling på begivenheden, som vil blive optaget til amerikansk tv. Først til oktober vender den nygifte tilbage til Planet Jorden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























