Dansker udfordrer Schwarzenegger

Lyt til artiklen

»Jeg vil arbejde mod politisk polarisering«. Sådan lyder et af de valgslogans, dansk-amerikaneren Carl Mehr fra San Diego vil bekæmpe Arnold Schwarzenegger med i kampen om at blive Californiens guvernør. 'Man kan ikke ignorere realiteterne' »Jeg er forretningsmand, og man må indrette udgifterne efter indtægterne i erhvervslivet, og det må regeringen også gøre. Man kan ikke bare ignorere livets realiteter. Regeringen er skyld i overforbrug og ødelægger erhvervslivet«, siger den 70-årige Mehr til Politiken. Hans amerikanske drøm er gået i opfyldelse. Han lever af sine udlejningsejendomme og af at spekulere lidt på børsen. 'Har næppe en chance mod Terminator' Mehr har med glæde betalt de 23.000 kroner, det koster at komme på valglisten og har også investeret 16.000 kroner, så vælgerne kan komme ind på hans hjemmeside (www.mehrforgovernor.com) på internettet. »Jeg har næppe nogen chance mod Terminator, men er glad for, at Arnold Schwarzenegger stiller op«. Som præstesøn i Ræhr ved Thisted var Mehr kendt som en sky dreng. Genertheden er imidlertid forsvundet, og sammen med pornostjerner, komikere, skuespillere og andet godtfolk glæder han sig over at være på kandidatlisten. 'Spøg og alvor' »Der er tale om både spøg og alvor, når det gælder min kandidatur, men folk skal også vide, hvad der går for sig i det politiske liv«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her