Voldsomme skudvekslinger i Nablus

Lyt til artiklen

Der udbrød i morges voldsomme skudvekslinger, da israelske soldater fredag morgen omringede et hus i den palæstinensiske flygtningelejr Askar, der ligger i byen Nablus på Vestbredden. Ifølge israelske kilder var der yderligtgående militante gruppe Hamas i huset. Mindst en palæstinenser blev dræbt. En militærhelikopter fløj henover hovederne på de israelske soldater der med tunge maskingeværer skød ind i den tre-etagers bygning, hvorfra ilden blev besvaret. Det oplyser palæstinensiske sikkerhedskilder til det franske nyhedsbureau AFP. Soldater affyrede en panserværnsraket efter at være kommet under massiv beskydning, tilføjede kilderne. Omringet i over en time I begyndelsen stod det ikke umiddelbart klart, hvem der befandt sig i bygningen, som havde været omringet i mere end en time. Ifølge de palæstinensiske sikkerhedskilder nærmede en israelsk bulldozer sig senere stedet. Hamas er en af de mest magtfulde af de militante palæstinensiske grupper, som den 29. juni havde været med til at opfordre til tre måneders våbenhvile i angrebene på Israel. Hamas truede fredag med, at gruppen "ikke ville forholde sig passiv", efter at et af dens medlemmer var blevet dræbt under den israelske militæraktion i Nablus. »Den zionistiske fjende har forøvet et skamløst brud på våbenhvilen«, sagde Ismail Abu Shanab, en højtstående politiske leder i Hamas til nyhedsbureauet AFP. Betingelser for våbenhvile Hamas var en af de yderligtgående grupper, der i slutningen af juni gik med til ikke at angribe Israel i tre måneder. Men der var en række betingelser knyttet til våbenhvilen, heriblandt "et øjeblikkeligt stop for alle slags zionistiske aggressioner". Volden i Mellemøsten er faldet markant i de seneste par uger, men Israel siger, at våbenhvilen er ensidig, og at man ikke føler sig bundet af betingelserne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her