Drop læsebrillerne og kontaktlinserne - også efter du er fyldt 45. Det kan være fremtiden for de mange, der døjer med dårligt syn. Australske forskere har nemlig opfundet en særlig gele, som ved en simpel operation kan genskabe synet. »I bedste fald kan vi påbegynde operationer på mennesker allerede i slutningen af 2004«, siger Arthur Ho, der er en af forskerne bag den nye opfindelse til det ansete medicinske tidskrift New Scientist. Gele sprøjtes ind i øjet Den nye vidundergele er baseret på stoffet siloxan og har samme konsistens som tyk olie. Geleen sprøjtes ind i øjets ydre lag som erstatning for øjelinsen. Med alderen mister øjets linser evnen til at kunne fokusere. Øjet på en 40-årig har kun en fjerdedel af den oprindelige funktionsdygtighed tilbage. Og det er denne ældningsproces, man håber at kunne bremse. Operation på femten minutter Særligt ældre mennesker med grå stær vil få stor glæde af den nye opfindelse. Men hvis geleen bliver en succes, håber Professor Ho på, at opfindelsen også vil tiltrække et yngre publikum. »Operationen kommer jo ikke at tage meget mere end femten minutter«, siger Arthur Ho og fortsætter: »Når folk finder ud af, at operationerne er sikre og ukomplicerede, vil selv unge, der skal bruge læsebriller, benytte sig af muligheden«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























