Den palæstinensiske premierminister, Mahmoud Abbas, har sagt ja tak til at besøge Norge, og det vil ske den 27. og 28. august i Molde. »Dette besøg sammen med premierminister Sharons besøg i juli og et planlagt besøg af statsminister Bondevik i Israel og det palæstinensiske område senere på efteråret er led i et fortsat stærkt engagement i fredsprocessen i Mellemøsten«, hedder det i en erklæring fra det norske statsministerium. Mødet med Abbas skal først og fremmest dreje sig om fredsprocessen, hed det. Da Sharon i midten af juli var i Norge, foregik besøget også i Molde, der er statsminister Kjell Magne Bondeviks hjemby.
Mahmoud Abbas besøger Norge
Lyt til artiklen