USA's præsident, George W. Bush, har fredag markeret, at der er gået 100 dage, siden han erklærede alle større kamphandlinger i Irak for overståede. 'Irak er mere sikker' Og selv om krigen siden har kostet 56 amerikanske soldater livet, erklærer Bush, at udviklingen siden har været en succes. »Irak er mere sikker. Iraks økonomi begynder at bedres«, siger den amerikanske præsident i en tale fra sin ranch i Texas. 'Vi har gjort store fremskridt' »Vi har gjort store fremskridt i de 100 dage. Og vi er tilfredse med udviklingen, men vi ved også, at vi endnu har meget arbejde at udføre«, fastslår han. For de 56 soldater, der er blevet dræbt af fjendtlig ild, siden den 1. maj, udviser Bush en særlig respekt. »Vi lider, når vi mister liv«, siger han. Bush gav ingen indikationer på, hvor længe de amerikanske soldater vil blive i Irak.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























