Katastrofe-beredskab i Portugal

En kvinde prøver at slukke branden i sit hus i landsbyen Torre. - Foto: AP
En kvinde prøver at slukke branden i sit hus i landsbyen Torre. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Portugals premierminister har, på grund af de voldsomme skovbrande, måttet erklære sit land i katastrofeberedskab. På den måde har parlamentet banet vejen for, at mennesker, der er blevet hjemløse eller har fået deres ejendele ødelagt af brandene, kan få erstatning. Ni mennesker er døde I de sidste få dage har brandene kostet ni mennesker livet, og tusinder af hektar skov er ødelagt. Omkring 3.000 brandfolk, 400 soldater og 700 køretøjer er sat ind for at kæmpe mod flammerne, som har ramt nord og øst i regionerne Castelo Branco, Santarem, Portalegre og Leiria. Tilsammen er 13 af fastlandets 18 distrikter ramt. Premierminister Jose Manuel Durao Barroso talte søndag med de ledende brandchefer, hvorefter han gik til parlamentet for at få landet erklæret i katastrofetilstand. Også voldsomme brande i Spanien På den anden side af grænsen, i Spanien, steg dødstallet i weekenden til syv, også på grund af voldsomme skovbrande, skriver BBC Online. Temperaturerne i den sydlige del af Andalusien er steget til 40 grader, hvilket er rekord i mange af byerne. Der er ingen tegn på, at Portugal vil blive velsignet med regn inden for den nærmeste tid. »Det er den største tragedie vi nogensinde har oplevet, når det gælder brande«, siger premierminister Barroso. Han har dog afvist at sætte landet i undtagelsestilstand med henvisning til, at der allerede er beredskabsplaner for de byer, der er hårdest ramt. Derfor mener han ikke, der er belæg for at sætte landets love ud af kraft. Portugal har bedt om hjælp fra de andre EU-lande. Lørdag sendte Italien to fly for at hjælpe med at hælde vand over flammerne. Marokko har sendt fem fly, og spanske brandmænd hjælper til med slukningsarbejdet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her