Bill Clinton er blevet inviteret til indvielsen af slægtninge til ofrenen for massakren, fordi han personligt forsøgte at standse krigene i 1992-95, oplyser BBC online. Mere end 800 ofre, fundet i massegrave, er allerede blevet begravet på kirkegården, men den indvies først formelt i september i år. 8.000 blev dræbt Otte årsdagen for massakren i Srebrenica blev i juli måned markeret ved en ceremoni, hvor ledere for de bosniske serbere deltog for første gang. Massakren i Srebrenica var den værste massakre på civile i Europa siden Anden Verdenskrig. Mere end 8.000 muslimer, fortrinsvis mænd og drenge, blev slået ihjel, da bosniske serbere indtog byen Srebrenica i det østlige Bosnien. Byen var erklæret som 'sikker zone' af FN, men blev kun beskyttet af få og letbevæbnede hollandske soldater. Massakren i Srebrenica var en af de hændelser, der fik det internationale samfund, med Clinton i spidsen til at forsøge at afslutte konflikten ved at bombe serberne fra luften.
Clinton indvier mindesmærke for Srebrenica-ofre
Lyt til artiklen