Magten bliver i familien

Den aserbajdsjanske præsident Gejdar Alijevs søn Ilham blev i går indsat som ny ministerpræsident på et hastemøde i parlamentet i hovedstaden Baku. Officielt gik den tidligere regeringsleder af på grund af sygdom. Den reelle baggrund er snarere den 80-årige præsidents sygdom og hans ønske om at sikre, at præsidentposten går i arv til sønnen. Ifølge forfatningen overtager regeringslederen præsidentposten indtil nyvalg, hvis præsidenten dør eller må trække sig tilbage. Der synes at være udbredt accept i den aserbajdsjanske magtelite af, at præsidentmagten bliver i Alijevfamilien. Een stemte imod 101 af parlamentets 125 medlemmer stemte for Ilham som ministerpræsident og kun én imod. Resten boykottede afstemningen. Ilham Alijev, der er vicechef for det statslige oliekoncern SOCAR, er kendt for et udsvævende liv og anses ikke for som sin håndfaste far at være i stand til at kunne sikre ro i landet. Ilham menes at have mange modstandere også i det regerende parti, Nyt Aserbajdsjan, som han er viceformand for, men parlamentet optræder traditionelt som gummistempel for Alijev seniors beslutninger. Far indlagt med hjerteproblemer Gejdar Alijev har ikke vist sig offentligt, siden han 8. juli blev indlagt på et militærhospital i Tyrkiets hovedstad, Ankara, med hjerteproblemer. Ifølge officielle bulletiner har han det fint og vender »snart tilbage til Baku«. Ifølge den aserbajdsjanske opposition er præsidenten snarere på dødens rand. Efter en større bypass-operation i USA i 1999 og flere senere operationer har spekulationerne været mange om et snarligt magtskifte, men Alijev er gang på gang kommet stærkt tilbage, senest efter at han i april faldt sammen under en tv-tale. Særegent parløb Ilhams overtagelse af magten har været under forberedelse længe. Således er de obligatoriske billeder af præsidenten i ministerier blevet udskiftet med billeder af Alijev junior og senior side om side. De ses også i et særgent parløb op til nyt præsidentvalg i Aserbajdsjan 17. oktober. De er begge kandidater for regeringspartiet, men Ilham ventes at trække sig til fordel for faderen, hvis helbredet ikke sætter denne ud af spillet. Gejdar Alijev har styret Aserbajdsjan med en kun kortvarig afbrydelse siden 1969, da han fra posten som KGB-chef i den daværende sovjetrepublik blev chef for den aserbajsjanske afdeling af Sovjetunionens Kommunistparti. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 blev han formand for parlamentet. Det uafhængige Aserbajdsjans første demokratisk valgte præsident, Abulfas Eltjibej, bad ham om hjælp, da landet blev kastet ud i en borgerkrigslignende situation. Resultatet blev, at Eltjibej måtte flygte i 1993, mens Alijev overtog præsidentposten, som han senere samme år blev folkevalgt til og genvalgt for yderligere fem år i 1998. Splittet opppostion Hans styrke har været oppositionens splittelse og manglende evne til at samles om en fælles kandidat. Gejdar Alijev menes at have gode chancer for genvalg, hvis oppositionen igen går splittet til valg. En ny valglov sikrer, at det regerende parti under alle omstændigheder har tilstrækkelig kontrol med valget til at sikre det ønskede resultat. Alijevs regime er ofte kritiseret for korruption, undertrykkelse af oppositionen og valgsvindel. I lørdags demonstrerede 4.000-5.000 mennesker i Baku for kravet om et frit og fair valg, og der meldes om stigende utilfredshed over den store fattigdom trods Aserbajdsjans olierigdomme. Næppe et frit og fair valg Europarådet har truet med at suspendere Aserbajdsjan, hvis det ikke viser større respekt for demokratiske spilleregler. Lederen af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE's kontor i Baku, Peter Burkhard, siger, at der er foruroligende tegn på, at der ikke vil blive tale om noget frit og fair valg. »Vi har overvåget den centrale valgkommission i seks måneder. Jeg ser ingen positive tegn i dens arbejde«, siger Burkhard til Bakuavisen Ekho. Kommissionens opgave synes således at være at sikre, at præsidenten stadig hedder Alijev efter valget.