»Søndag blev to højtstående mænd arresteret nær Baiji«, oplyser major Josslyn Aberle, talskvinde for den fjerde Infanteri Divisionen. Hun kunne også fortælle, at den hemmelige specialenhed Task Force 20, der jagter Saddam Hussein deltog i anholdelsen, Fra fredag til søndag blev seks mistænkte tilhængere af det tidligere regime arresteret. Ingen af dem er tilsyneladende særligt højtstående. Endnu en højtstående person, eftersøgt af amerikanerne er blevet arresteret. Det er uklart, om han overgav sig selv, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters eller om han blev arresteret, da han henvendte sig på det amerikanske militærs kontor i Tikrit for at klage over, at hans hjem var blevet ransaget. Laverestående Ingen af dem, der blev arresteret i weekendens razziaer, har tilsyneladende en tæt forbindelse til Saddam Hussein selv, men Aberle insisterer på, at sporet efter Saddam Hussein ikke er blevet koldt. Det er også vigtigt, sagde hærens talsmand, med arrestationerne af de lavererangerende medlemmer af det tidligere regime, fordi jo flere, der arresteres, jo færre er der tilbage til at give sikkerhed, husly og beskyttelse til Saddam Hussein selv. »Når der er flere og flere mennesker, der forsvinder fra det tidligere regime, bliver hver enkelt en vigtig brik i det, fordi de kan give beskyttelse til dem, der stadig overlever«, siger hærens talmsmand. 'Et spørgsmål om tid' Hun fortalte også, at der var sket en markant stigning i antallet af irakere, der giver informationer om Saddams støtter, siden hans sønner for to uger siden blev dræbt. Men hun kan ikke sige, hvor tæt de amerikanske soldater er på at fange eller dræbe den tidligere leder. »Hver eneste dag og hver eneste nat er soldaterne ude og lede. De får konstant nye efterretninger. Det er bare et spørgsmål om tid«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























