Generalmajor Adam Damiri er blevet idømt tre års fængsel for at undlade at stoppe voldsomhederne under afstemningen om uafhængighed på Østtimor i 1999. Damiri er dømt ved en særlig domstol for menneskerettigheder. 'Grov overtrædelse af menneskerettigheder' Dommeren beskrev Damiris handlemåde som en 'grov overtrædelse af menneskerettighederne'. Generalmajoren er den højeste rangerende person, der bliver stillet for domstolen, som undersøger overgrebene under afstemningen. Over 1.000 mennesker mistede livet under uroligheder i forbindelse med valget. Overraskede eksperter Dommen overrasker eksperter, som gik ud fra, at Damiri ville blive frikendt. Den antagelse skyldes bl.a., at anklagemyndigheden selv på et tidspunkt bad om, at sagen skulle droppes på grund af manglende beviser. Men en af dommerne sagde ifølge BBC Online under domsafsigelsen, at dommerpanelet ikke delte anklagemyndighedens vurdering af sagen. Vred generalmajor vil appellere Da dommen blev læst højt, rakte generalmajoren armene i vejret og protesterede højlydt. Siden hen har han slået fast, at han vil appellere dommen. »Jeg er meget skuffet over dommen«, siger han. Domstol genvinder troværdighed BBC Onlines korrespondent vurderer, at dommen giver domstolen mere troværdighed. Domstolen har været under hård kritik på grund af antallet frifindelser og bløde domme, den har udstedt. Damiri var den sidste af 18 tiltalte personer i Østtimor-sagen. Kun fem andre er blevet dømt. Alle fem har appelleret deres domme og er fortsat på fri fod. Den hårdeste dom - ti års fængsel - er overgået en civil person. Både i regionen og i andre steder af verden er domstolen blevet kategoriseret som en fup-domstol. Kontroversiel sag Særligt sagen mod generalmajor Damiri har været kontroversiel. I 1999 var Damiri chef for Østtimor-regionen, og sigtelsen mod ham er gået på, at han kunne have forhindret de bevæbnede militsers mange drab under urolighederne. FN har beskyldt den indonesiske hær for at have trænet, udstyret og styret militserne. Har ikke haft tid til at være til stede Generalmajor Damiri har langt fra været til stede under samtlige retsmøder i sagen. Han har ikke haft tid, har begrundelsen lydt. I tjeneste i urolig provins Damiri har indtil tirsdagens dom fortsat været i tjeneste i hæren og har spillet en aktiv rolle i hærens indsats mod oprørerne i Aceh-provinsen på det nordlige Sumatra. Adskillige menneskeretsgrupper har fordømt indsatsen i Aceh og har hævdet, at menneskerettighederne er blevet trådt under fode af den indonesiske hær.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























