Den sydkoreanske mand, hvis selvmordsforsøg i februar kostede næsten 200 personer livet i byen Daegu, er blevet idømt fængsel på livstid. Slap for dødsstraf på grund af sygdom og anger Den 56-årige mand, der er tidligere taxachauffør, og som har lidt af mentale problemer i mange år, forårsagede en eksplosionsagtig brand, da han hældte benzin ud på gulvet i en togvogn i metroen og satte ild på. Selv hoppede han ud af vognen i sidste øjeblik og overlevede. Anklagemyndigheden havde krævet dødsstraf til manden, men domstolen valgte livstidsstraffen på grund af mandens sygdomshistorie og anger over for de 198 dødsofre og 147 sårede. Demonstrationer for retslokalet Lokale sydkoreanske medier fortæller, at omkring 30 slægtninge til ofre for branden demonstrerede foran retslokalet i Daegu, som ligger 320 km sydøst for hovedstaden Seoul. Udover dødsstraf til gerningsmanden har de også krævet længere fængselsstraf til den togfører, der flygtede uden at forsøge at komme passagererne til hjælp. Otte dømt for forsømmelighed I alt otte ansatte ved metroen har fået domme fra halvandet til fem års fængsel for forsømmelighed i forbindelse med tragedien, som er en af de værste togulykker i Sydkoreas historie.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























