Bomben kostede mindst 14 livet og sårede mere end 100 mennesker, da den ved frokosttid eksploderede foran lobbyen til et af Jakartas luksushoteller, der er tilholdssteder for udlændinge i Jakarta. Hotellet ligger tæt ved flere ambassader, blandt andet den danske. Fund af rester af menneske Politiet mener, at en mobiltelefon udløste bombeeksplosionen, men oplyser, at man har fundet rester af et menneske i den bil, som bomben var i, oplyser CNN online. Poliet er ikke klar over, hvem der var i bilen og vil derfor forsøge at skaffe sig fingeraftryk. Efterforskere er sikre på, at en mobiltelefon fik bomben til at eksplodere, dels på grund af bombens konstruktion og dels fordi der er fundet dele af en mobiltelefon i bilen. Det er dog uklart, om telefonen var i bilen, da bomben eksploderede. Skitser af bilkøber Politiet har uddelt skitser af en mand, der for to uger siden købte bilen. Sælgeren ved ikke, hvem han var, men kunne give beskrivelser af ham. Ingen har taget ansvaret for angrebet.
Mobiltelefon udløste bombe i Jakarta
Lyt til artiklen