Fransk miljøaktivist løslades

Lyt til artiklen

Jose Bove var idømt ti måneders fængsel for at have ødelagt genetisk modicerede planter. Den straf blev for fjorten dage sidne nedsat til 4½ måned og fredag besluttede en fransk domsstol, at Bove kunne løslades og afsone resten af tiden i husarrest på sin gård i det sydvestlige Frankrig. Kan appelleres Den offentlige anklager, der var imod at nedsætte Boves straf, kan i løbet af de kommende 24 timer appellere afgørelsen. Gør han ikke det, kan Bove tage hjem med det samme. Bove blev verdenskendt, da han i sin kamp mod junkfood og globalisering ødelagde en McDonald's restaurant, det blev han idømt seks ugers fængsel for, som han afsonede. I 1998 og 1999 hev han genmodificerede ris- og majsplanter op. Han nægtede at lade sig anholde og først efter en dramatisk anholdelse ved morgengry med politi, der ankom i helikopter, blev han anholdt, så han kunne afsone sin 10 måneder lange straf. Rasende fans Han fik nedsat sin straf af den franske præsident, der på Bastilledagen kan benåde dømte. Men hans fans var rasende over, at Chirac ikke havde benådet Bove, kun nedsat straffen og blokerede i protest vejen på 10. etape af Tour de France.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her