Det var personer tæt på Saddam Hussein, som forrådte ham og dermed var skyld i, at Bagdad faldt til de amerikansk-ledede styrker i april. Det sagde Saddam Husseins ældste datter, Raghad, da hun blev interviewet til arabisk tv, efter at hun sammen med en søster ankom til den jordanske hovedstad Amman. Et chok I interviewet på al-Arabiya TV i Amman sagde Raghad Saddam Hussein: »Det var en stort chok. Det stod desværre klart, at det var mennesker, som min far havde stolet på, som stod bag forrådelsen«. Raghad Saddam Hussein og søsteren Rana kom til Jordan fra de Forenede Arabiske Emirater med deres ni børn. Ingen af dem er eftersøgt af amerikanerne, og den jordanske kongefamilie har givet dem asyl af humanitære grunde. Interviewet på al-Arabiya TV blev vist samme dag som satellit-stationen al-Jazeera afspillede et nyt lydbånd med Saddam Husseins stemme, hvor han endnu en gang forsikrer om, at han vil kæmpe mod de amerikanske tropper og sende dem ud af landet. Konstruerede billeder af Saddam Det var det andet lydbånd, som blev bragt i løbet af en uge. Samtidig har det amerikanske militær udsendt en række billeder, som er retoucherede fotografier af den eftersøgte Saddam Hussein. Billederne skal vise, hvordan manden, som nu har været på flugt i fire måneder, kunne se ud i dag. Blandt andet vises han uden overskæg, som gråhåret og i arabisk hovedbeklædning. Fotografierne er blevet udsendt til militære enheder og befalingsmænd, som er involveret i eftersøgningen. Saddam Husseins datter Raghad fortalte desuden i interviewet, at hun tilbragte den sidste nat med at lytte til radioen sammen med sin søster og deres børn, som opholdt sig i Mansour-området i Bagdad. Den dag, byen overgav sig, sendste hendes far en bil fra specialstyrkerne for at hente dem med besked om at "komme afsted". Broderen Qusays kone og hendes børn var også med. »Det var en forfærdelig afsked. Drengene omfavnede hinanden og græd. Senere mødtes jeg med min mor og min søster Hala«, fortalte Ranah. De blev anbragt i et hus i udkanten af Bagdad. »Der var stort set ingen forbindelse til min far og mine brødre, for det hele var forbi«, fortalte Raghad. Ægtemænd blev myrdet Begge søstre var gift med irakiske embedsmænd, som hoppede af til Jordan i 1995. Efter et år vendte de tilbage til Bagdad med deres koner i den tro, at de var tilgivet af deres svigerfar, for blot at blive slået ihjel som forræddere. Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell har netop underskrevet den check på 30 millioner kroner, som skal gå til den iraker, der angav det sted, hvor Saddam Husseins to sønner opholdt sig. Derefter blev de angrebet og dræbt af amerikanske tropper.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























