Al-Qaeda har planer om flere kapringer

Lyt til artiklen

De amerikanske myndigheder har fået troværdige oplysninger om mulige nye selvmordskapringer af fly senere på sommeren, skriver Washington Post. Informationerne kommer efter nylige forhør af flere af de højtstående al-Qaeda folk, som amerikanerne holder fanget. Aktioner lig med 11. september De beskriver de kommende terrorhandlinger som noget lignende de flykapringer, der blandt andet førte til kollapset af World Trade Center den 11. september 2001. »Den amerikanske efterretningstjeneste har modtaget informationer relateret til al-Qaedas fortsatte interesse i at bruge kommercielle midler her i USA og i udlandet for at styrke deres sag«, bekræfter talsmanden for Ministeriet for intern sikkerhed, Gordon Johndroe. Ministeriet har sendt advarsler til det relevante fly- og sikkerhedspersonale. Ingen planer om at hæve beredskabet Der er ingen øjeblikkelige planer om at hæve regeringens trusselindeks, hvilket vil kræve øget sikkerhed på lokalt, statsligt og føderalt niveau, men Ministeriet for intern sikkerhed fortsætter med at undersøge troværdigheden af de nye oplysninger. Trusselindekset faldt d. 30. maj til 'gul', der betyder forhøjet risiko, efter en ti dage lang periode i 'orange', der indikerer en høj risiko. Indekset røg op efter de 12 selvmordsbombninger i Riyadh, Saudi Arabien, og en øget al-Qaeda aktivitet opsnuset af den amerikanske efterretningstjeneste. En række af de højest stående al-Qaeda ledere er blevet fanget siden da. Tendens til at vende tilbage Nyheden om de nye trusler kommer midt i den travle sommertid for de amerikanske flyselskaber, der har tabt 18 milliarder dollar de sidste to år. Blandt andet på grund af de høje sikkerhedsomkostninger. Når sikkerhedsmyndighederne alligevel fortsat prioriterer sikkerheden i lufthavnene så højt, skyldes det, at al-Qaeda har en tendens til at vende tilbage til tidligere gerningssteder, siger en embedsmand fra Ministeriet for intern sikkerhed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her