Vestafrikansk fortrop er kommet til Liberia

Lyt til artiklen

En vestafrikansk militærstyrke under ledelse af en nigeriansk general er ankommet til Liberias hovedstad Monrovia som fortrop for en større fredsbevarende styrke. Styrken ventes at blive indtil lørdag. Nigeria har lovet at bidrage med op mod 1400 soldater for at gøre en ende på den fire år lange borgerkrig. USA klar med resolution Den amerikanske regering færdiggjorde desuden i dag et FN-resolutionsforslag, som skal bane vej for en multinational styrke i det borgerkrigsramte Liberia. Dermed rykker også indsættelse af amerikanske tropper i det vestafrikanske land nærmere. Ifølge det amerikanske udenrigsministerium bliver forslaget forelagt for FN's Sikkerhedsråd i henhold til kapitel 7 i FN's charter, som lovliggør brugen af militær magt. Resolutionen vil give en multinational styrke mandat 'til at støtte en våbenhvile og til at sikre humanitære udbringninger', lød det fra regeringens talsmand Richard Boucher. Samtidig vil resolutionen opfordre FN's generalsekretær Kofi Annan til at forberede en FN-fredsbevarende styrke, som kan sikre ro i landet. To krigsskibe er på vej Præsident George W. Bush ville på et pressemøde onsdag ikke sige, om han vil indsætte landtropper i Liberia, selv om to amerikanske krigsskibe allerede er på vej. Præsidenten gentog, at Liberias præsident Charles Taylor må trække sig tilbage og en våbenhvile oprettes, inden nogen amerikanere går ind for at stabilisere landet, hvor oprørsstyrker kæmper for at vælte præsidenten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her