En femårig dreng blev dræbt og hans to søstre såret af en israelsk soldat ved en ulykke på Vestbredden få timer før den palæstinensiske premierminister Mahmoud Abbas mødes med den amerikanske præsident George W. Bush. Drengen blev dræbt, da soldaten åbnede ild med en maskinpistol mod en bil, der passerede en kontrolpost på Vestbredden, oplyser det britiske nyhedsbureau Reuters. Ifølge hæren kom soldaten ved et uheld til at holde aftrækkeren inde og affyrede dermed en byge af kugler. Hæren vil nu indlede en nærmere undersøgelse af hændelsen. Kontrol diskuteres Skyderiet fandt sted ved en kontrolpost ved indkørslen til landsbyen Barta'a, sydvest for Jenin. Netop kontrolposterne på Vestbredden forventes at blive et af de emner, som Abbas og Bush skal diskutere under deres møde. Abbas vil bede Bush om at lægge pres på Israel for at få fjernet kontrolposterne. Israel insisterer på, at det er nødvendigt fortsat at beholde kontrolposterne for at kunne forebygge angreb på israelere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























