Russiske myndigheders forsøg på at få udleveret den tjetjenske viceministerpræsident, Akhmed Sakajev, fra Storbritannien til retsforfølgelse i Rusland led torsdag et forsmædeligt tilbageslag. Et af den russiske anklagers vigtigste vidner sagde under en afhøring i en domstol i London, at han var blevet torteret inden ham på russisk tv fremsatte falske vidneudsagn mod Sakajev. Det skriver den britiske avis The Independent i dag. Torteret i seks dage Akhmed Sakajevs advokat førte uventet den 35-årige Duk-vakha Dasjuev som vidne i domstolen i London. Duk-vakha Dasjuev sagde på russisk tv i fjor, at han som Sakajevs sikkerhedsvagt vidste, at den tidligere tjetjenske premierminister havde givet ordre til at kidnappe to præster. Under afhøringen torsdag fortalte han, at udtalelserne mod Sakajev kom efter, at det russiske militærs efterretningstjeneste havde tilbageholdt ham i seks dag og torteret ham dagen lang. »Jeg havde ikke noget valg. Jeg kunne ikke holde til mere tortur. Fra morgen til aften slog de mig. Jeg er et menneske«, siger Duk-vakha Dasjuev ifølge Ritzau. Hårdt slag mod Rusland Vidneudsagnet var et slag i ansigtet på den russiske anklagemyndighed. »Dette er en ekstraordinær situation. En lignende hændelse i Storbritannien, hvor et vidne på tv afgiver vidneudsagn, mens denne tilbageholdes af myndighederne, vil være magtmisbrug. De allermørkeste dage af russisk rettergang er vendt tilbage«, siger advokat Edward Fitzgerald. Akhmed Sakajev, der i november i fjor sad fængslet i København, anklages for terrorisme mod de russiske myndigheder i Tjetjenien. Efter han blev løsladt, rejste han til London, hvor han har opholdt sig siden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























