USA's præsident, George W. Bush, har givet forsvarsministeriet Pentagon besked på at udkommandere »et passende militært beredskab« ud for Liberias kyst til støtte for den vestafrikanske fredsbevarende styrke, der er sat ind i det krigshærgede land. »USA's rolle vil være begrænset i tid og omfang, mens de multinationale styrker under FN påtager sig ansvaret for det fredsbevarende arbejde, og USA står for en politisk omvæltning i Liberia«, stod der i en erklæring fra Det Hvide Hus. Skibe kan være fremme indenfor ti dage Ifølge en amerikansk forsvarskilde, der ønsker at være anonym, drejer det sig om tre flådefartøjer, som vil blive sendt til kysten ud for det borgerkrigshærgede land. Det ene fartøj skal angiveligt være hangarskibet 'Iwo Jima', der er bygget til at transportere helikoptere. Fartøjerne, forventes at være fremme indenfor syv til ti dage.
USA vil sende flådefartøjer til Liberia
Lyt til artiklen