Frankrig vil have udleveret 'den blonde dødsengel'

Lyt til artiklen

Frankrig vil gerne have den argentinske flådeofficer Alfredo Astiz, kendt som den blonde dødsengel, udleveret. Det oplyser det franske justitsministerium til det britiske nyhedsbureau Reuters. Astiz blev i 1990 ved en fransk domstol dømt in absentia til livsvarigt fængsel for mordet på to franske nonner. Kyssede sine ofre Han er et af symbolerne på de grusomhederne, der blev begået under Argentinas militærstyre, og efter at Argentina fredag annullerede et dekret, der forhindrede udlevering af mistænkte for tortur og mord i perioden 1973-83, kan han nu udleveres. Han forventes at blive en af mange officerer og juntaledere, der vil blive krævet udleveret og retsforfulgt i udlandet. Han fik sit tilnavn, den blonde dødsengel, fordi han infiltrerede menneskerettigheders grupper, hvor han charmerede sig ind med en drenget charme og et godt udseende. Det siges, at han identificerede nogle af sine ofre ved at udpege dem ved at kysse dem under gudstjeneste, så styrets folk vidste, hvem de skulle kidnappe og senere myrde. Spansk dommer Astiz blev i sidste uge anholdt i Argentina, da 45 forhenværende officerer, mistænkt for at have myrdet spanske statsborgere, blev anholdt i en koordineret aktion, efter at den spanske dommer Baltasar Garzon havde anmodet om det. Garzon var den dommer, der forgæves forsøgte at få den tidligere chilenske diktator Augosta Pinochet udleveret til retsforfølgelse i Spanien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her