En amerikansk soldat blev tirsdag dræbt i Irak, mens en anden USA-soldat blev såret, da deres konvoj blev angrebet med en raketdreven raket og håndvåben, hedder det i en erklæring fra amerikansk militær. Angrebet skete nordvest for Bagdad i et område med en overvejende sunnimuslimsk befolkningsdel, hvorfra Iraks styrtede leder, Saddam Hussein, fik megen af sin støtte. Der er tale om det seneste af næsten daglige, dødelige angreb på de amerikanske besættelsesstyrker i Irak. Guerillakrig I sidste uge erkendte den amerikanske general John Abizaid, at de amerikanske soldater i Irak befinder sig midt i en klassisk guerillakrig, og de bliver nødt til at tilpasse sig den stadig mere organiserede modstand. På et pressemøde sagde Abizaid, at modstanden primært kommer fra tidligere medlemmer af Saddam Husseins regeringsparti, efterretnings- og sikkerhedstjenesten samt den særlige Republikanergarde. »De står for det, jeg vil kalde en klassisk guerillakrig mod os. Teoretisk set er det en lav-intensitets konflikt, men uanset, hvad man kalder det, er det krig«, sagde han, efter at endnu en amerikansk soldat i går blev dræbt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























