Fire personer blev dræbt ved angrebet, og altså heriblandt Saddam Husseins to sønner. »Vi er sikre på, at Uday og Qusay er blevet dræbt«, siger Ricardo Sanchez, der er en ledende general for de amerikanske landstyrker i Irak. »Vi har brugt flere kilder til at identificere ligene«, siger han til det britiske nyhedsbureau Reuters. Ildkamp på fire timer 200 soldater fra den 101. luftbårne division landede i Mosul i morgentimerne og angreb ved nitiden irakisk tid villaen med maskinpistoler og skulderbårne missiler, inden husets beboere kunne nå at flygte. Beboerne forsvarede sig desperat, og ildkampen varede fire timer, inden de fire var dræbt. En femte iraker blev også dræbt under kampene, og mindst fem blev såret. Desuden var der meldinger om en såret amerikansk soldat. Da de amerikanske soldater rykkede ind i den delvis nedbrændte villa, fandt de fire forkullede eller i hvert fald stærkt forbrændte lig. Mest eftersøgte 39-årige Uday og 37-årige Qusay var de mest eftersøgte i Irak efter deres far, Saddam Hussein. Brødrene var både frygtet og forhadte af irakerne for deres undertrykkelse og blodige fremfærd over for modstandere af Saddam Husseins styre. Koalitionsstykerne er stadig i gang med at identificere de to andre dræbte ved angrebet mod villaen, men det tredje lig var en 14-årig teenagedreng, som menes at være Qusays søn, og lig nummer fire blev antaget for at være enten en livvagt eller sygeplejer, som tog sig af Uday, der blev såret ved et attentat i 1996 og ikke kan klare sig selv. Fire amerikanske soldater blev såret ved angrebet. Dusør på 100 millioner De amerikanske styrker har været på jagt efter Saddam Hussein og hans sønner, efter de efter al sandsynlighed overlevede to attentatforsøg med bomber under krigen. USA har lokket med store dusører for oplysninger, der kunne føre til enten Saddam Hussein eller hans to sønner. 25 millioner dollar eller omkring 160 millioner kroner er tilbudt for informationer, der leder til Iraks tidligere leder Saddam Hussein, mens beløbet for de to sønner har ligget på knap 100 millioner kroner. Og i følge den amerikanske general Ricardo Sanchez var det netop et tip, der førte til, at de amerikanske styrker kom på sporet af Saddams sønner i villaen i Mosul. Han tilføjer, at tippet formentlig fører til at dusøren på knap 100 millioner vil blive udbetalt. Vendepunkt for Irak Den amerikanske administrator i Irak, Paul Bremer, kalder nyheden om de to brødres død »en stor dag for det irakiske folk, og for de amerikanske styrker, der har vist stor professionalisme«. Analytikere siger ifølge BBC, at Udays og Qusays død, er et afgørende kup for koalitionesstyrkerne, og det vil hjælpe til at fjerne den frygt, der er blandt irakere, for at det gamle regime skal vende tilbage. PR-triumf for USA De to dræbte sønner er en PR-triumf for det hårdt trængte Hvide Hus. Amerikanerne og deres britiske allierede har ikke været i stand til at finde masseødelæggelsesvåben i Irak. Desuden har USA også måttet indrømme, at der ikke var hold i præsident George W. Bushs påstand om, at Irak havde forsøgt at købe uran i Afrika. Derfor kan fundet af de to sønner muligvis rette op på det flossede image.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























