Kampe fortsætter i Liberia

Men det er intet i mod de seneste fem dage, der, ifølge Liberias forsvarsminister, har kostet mindst 600 mennesker livet. Våbenhvilen blev onsdag gjort endnu mere besværlig af at oprørerne og regeringsstyrkerne langt fra er enige om, hvor grænsen for våbenhvilen skal løbe. Regeringen vil have at oprørerne trækker sig tilbage til den grænse hvorfra de avancerede for nogle dage siden - den tredje forcering mod hovedstaden inden for to måneder. Oprørerne vil til gengæld under ingen omstændigheder afgive noget af det land, de har erobret på deres vej mod byen. Fredsaftale forkastet De to oprørsgrupper afviser begge det udkast til en fredsaftale, som vestafrikanske mæglere har fremlagt på et møde i Ghana. Aftalen er utilstrækkelig, mener de, og den ene gruppe, Bevægelsen for Demokrati i Liberia, er skuffet over, at fredsplanen ikke indeholder et forslag om, at tre vicepræsidenter skal dele magten i en overgangsregering. Vrede mod Bush Den liberiske regering, med præsident Taylor i spidsen, beskylder det internationale samfund for at lukke øjnene for den blodige situation i Liberia. »De opfører sig, som om de ikke ved, hvad der foregår i Liberia, mens vores folk dør«, sagde Taylor ved sin mors begravelse, ifølge det franske nyhedsbureau AFP. I Liberia vokser vreden over, at USA's præsident George W. Bush fortsat tøver med at lade amerikanske styrker deltage i den planlagte fredsstyrke, som den vestafrikanske samarbejdsorganisation ECOWAS prøver at stable på benene. Taylor vil søge eksil Det største vestafrikanske land Nigeria meddelte tirsdag, at det kun vil deltage i fredsstyrken, når en stabil våbenhvile er på plads i Liberia. Taylor har sagt, at han vil tage i eksil i Nigeria, så snart fredsstyrken er rykket ind i Liberia. Nabolandet Sierra Leone har tiltalt Taylor for krigsforbrydelser.