Saddam ses alle vegne

Lyt til artiklen

Amerikanernes likvidering af Saddam Husseins to sønner Uday og Qusay har givet fornyet optimisme i jagten på spar es - Saddam Hussein. Troen på, at den tidligere leder stadig er i live og befinder sig i Irak, er blevet forstærket. Og de amerikanske soldater og efterretningsfolk har nok at se til i deres jagt på Saddam. »Vi får en masse forskellige observationer hver dag«, siger en ledende administrator i Irak til avisen Washington Post. Og hver eneste observation skal forfølges af amerikanerne. Indbringende oplysninger De mange henvendelser kan hænge sammen med, at amerikanerne har udlovet en klækkelig dusør for oplysninger, der kan føre til Saddam Hussein. Irakeren der førte amerikanerne frem til Saddams to sønner blev belønnet med 30 millioner dollar - omkring 192 millioner kroner. Amerikanerne prioriterer jagten på Saddam Hussein ekstremt højt. »Det er vigtigt at dræbe Saddam eller at tage ham til fange, fordi hans fortsatte usikre tilstand har givet folk mulighed for, at spille på den usikkerhed og komme med et argument, at, i en eller anden form, vil Baath-partiet komme tilbage«, siger L. Paul Bremer, chefadministratoren i Irak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her