Hjernemaskine forbedrer musikalitet

Et system udviklet af engelske forskere siges at kunne forbedre musikalske evner. - Foto: Thomas Borberg
Et system udviklet af engelske forskere siges at kunne forbedre musikalske evner. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Neurofeedback, hedder en ny teknik, der påstås at kunne forbedre musikeres evner. Systemet siges at kunne træne musikere til at rense deres sind og producere flere kreative hjernesvingninger, skriver BBC Online. En undersøgelse, der snart bliver offentliggjort i tidsskriftet Neuroreport, viser, at systemet vil kunne forbedre musikere med i gennemsnit 17 procent, mens nogle forbedrer sig med op til 50 procent. Videospil med egen hjerne Neurofeedback måler hjernens aktivitet gennem sensorer, der er sat fast på hovedbunden og filtrerer hjernesvingningerne fra. Disse hjernesvingninger bliver derefter 'leveret tilbage' til personen i form af en videospil på en skærm. Deltageren lærer at kontrollere spillet ved at forandre bestemte dele af sin hjerneaktivitet. Denne forandring kan ændre hans musikalske formåen. Tydelige forbedringer Systemet blev afprøvet på musikstuderende, der blev udsat for to stykker musik før og efter behandlingen med neurofeedback. En række ekspertdommere vurderede, at de studerende forbedrede sig på en række områder som musikalsk forståelse, forestillingsevne og kommunikation med publikum. Systemet er allerede blevet brugt til at helbrede epilepsi, alkoholisme og opmærksomhedsunderskud, ifølge forskere fra Imperial College London og Charing Cross Hospital som har udført undersøgelsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her