USA's udenrigsministerium udtrykker bekymringen over udviklingen i Liberia og opfordrede regeringsstyrker og oprørere til omgående at indstille kamphandlingerne, der søndag atter var ved at eskalere i det vestafrikanske lands hovedstad, Monrovia. USA vil sende yderligere 41 soldater til Liberias hovedstad, Monrovia, hvor voldsomme kampe mellem oprørere og præsident Charles Taylors styrker i går fik flere udenlandske journalister til at søge tilflugt i den amerikanske ambassade i byen. Fortsatte kampe Ifølge det amerikanske forsvarsministerium skal soldaterne fra en anti-terrorenhed, der er udstationeret på en flådebase i Spanien, slutte sig til de amerikanske marinesoldater, som bevogter ambassaden i Monrovia. Det sker efter anmodning fra den amerikanske ambassadør i Liberia, John Blaney. Regeringsstyrkerne generobrede i går to vigtige broer til Monrovias centrum fra oprørerne. Kampene fortsatte sent i aftes, hvor der var rapporter om fem nye raketangreb i hovedstadens centrum, som flere tusinder indbyggere fra Monrovias forstæder er flygtet til. Øjenvidner fortalte dog den britiske tv-station BBC, at oprørerne sent på aftenen stoppede deres fremmarch, og at kampene herefter stilnede af. Præsident Charles Taylor bebudede søndag, at hans styrker ville kæmpe til sidste mand og aldrig opgive Monrovia, efter at oprørerne lørdag havde beskyldt præsidenten for at have brudt våbenhvilen fra 17. juni.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























