USA beder Tyrkiet om hjælp i Irak

Tyrkiets premierminister, Tayyip Erdogan, er igen på talefod med USA
Tyrkiets premierminister, Tayyip Erdogan, er igen på talefod med USA
Lyt til artiklen

USA har bedt Tyrkiet om at sende tropper til Irak. Det oplyste den tyrkiske premierminister Tayyip Erdogan sent i går. Ligeledes søndag skrev avisen Hürriyet, at højtstående amerikanske generaler på besøg i hovedstaden Ankara fredag havde bedt Tyrkiet om at bidrage med op til 10.000 soldater til en planlagt stabiliseringsstyrke i Irak. Anmodningen kan ses som et udtryk for, at de diplomatiske spændinger mellem de to lande er ved at løsne sig. Washington og Ankara diskuterer ifølge Reuters allerede, hvordan man kan komme de militante kurdere, som har søgt tilflugt i det nordlige Irak, til livs. Køligt forhold Det er ellers ikke længe siden, at forholdet mellem de to lande nærmede sig frysepunktet. Da USA i marts måned gjorde klar til at gå i krig med Irak, var Tyrkiet udset til at være et strategisk springbræt. Men den tyrkiske regering nægtede amerikanerne adgang til landet. Og i denne måned blev det amerikansk-tyrkiske forhold yderligere forværret, da USA kortvarigt tilbageholdte 11 tyrkiske soldater i det nordlige Irak, som angiveligt var mistænkt for at planlægge et snigmord på en lokal kurdisk officer. Tyrkiet allerede i Irak Tayyip Erdogan sagde ikke, om Tyrkiet har indvilget i at sende tropper til Irak. Flere detaljer om amerikanernes tilbud kan komme frem, når den tyrkiske udenrigsminister Abdullah Gul besøger Washington i denne uge. Tyrkerne har allerede flere tusinde soldater inden for den irakiske grænse. Det er nødvendigt, påstår den tyrkiske regering, for at forhindre kurdiske guerillaer i at vende tilbage til Tyrkiet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her