Fra sin fængselscelle i Casablanca bønfalder den dødsdømte danske statsborger, Omar Maarouf, om hjælp fra den danske regering. »Hjælp mig. Jeg elsker livet lige så højt, som jeg elsker Allah. Jeg er uskyldig«, siger han. Mobiltelefon smuglet ind Stik imod reglerne og på højst ejendommelig vis er Omar Maarouf i besiddelse af en mobiltelefon, som indtil videre har holdt ham i kontakt med omverdenen uden for Ukacha-fængslet i Marokkos største by. I baggrunden høres støj fra hans medfanger. Omar Maarouf fortæller, at han overhovedet ikke forstår, hvad den marokkanske domstol i fredags dømte ham til døden for. Han afviser at have tilknytning til den islamiske gruppe Salafistisk Jihad eller forbindelse til planlægningen af selvmordsangrebet i Casablanca i maj. Besøge døenden far »Jeg tog til Marokko i januar for at besøge min far for sidste gang. Han ligger for døden, og derfor rejste jeg tilbage. På vej ud af Marokko blev jeg anholdt af politiet. Det var 26. februar. Lige siden har jeg siddet i fængsel. Retssagen imod mig forstår jeg overhovedet ikke. Det hele skyldes vist, at en person i Marokko har rejst en falsk anklage imod mig,« siger Omar Maarouf. Han beskylder også de danske myndigheder for ikke at have givet ham den nødvendige hjælp under retssagen og den langvarige fængsling. Udenrigsministeriet har kendt til sagen siden april. Vold og terror Omar Maarouf blev sammen med ni andre idømt dødsstraf af en marokkansk domstol for medlemskab af gruppen Salafistisk Jihad, en strengt fundamentalistisk gruppe. Gruppen har ifølge marokkansk politi begået mord, lemlæstelse af lig, kidnapning og brandstiftelse. I alt var 31 mennesker anklaget i retten i Marokkos hovedby, Casablanca. Enkelte, herunder gruppelederen, havde tilstået. Men de fleste erklærede sig uskyldige i medlemskab af gruppen - herunder Omar Maarouf. Alligevel var han en af de 10, der blev dødsdømt. De sidste 21 fik fængselsstraffe. Juridisk farce Ifølge Maaroufs forsvarer i Casablanca var retssagen en juridisk farce. »Juridisk set er der ikke et eneste bevis mod Maarouf«, siger forsvarsadvokaten, Khalil Al-Idrissi. »Jeg var inden dommen bange for, at han kunne få en fængselsstraf på mellem to og fem år - det ville jeg have anset for en katastrofe. Men ikke i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at han skulle blive idømt dødsstraf«, fortsætter advokaten. Ifølge Khalil Al-Idrissi byggede anholdelsen på én eneste omstændighed: Maaroufs mor kendte et af de ledende medlemmer af gruppen, Mohamed Damir. »Omar Maarouf er slet ikke medlem af gruppen. De, der tilstod, sagde alle sammen i retten, at de ikke kendte ham. Selv Mohamed Damir sagde, at han udelukkende kendte ham via moderen«, siger advokaten. Øjeblikkelig appel Den marokkanske domstol ventes først om tre-fire uger at udlevere den trykte dom. Selv hans advokat kender endnu ikke grunden til dødsdommen over Maarouf. Khalil Al-Idrissi appellerede dog øjeblikkeligt dommen. Appelretten kan ikke omstøde dommen, men den kan erklæres ugyldig, så retssagen skal gå om. Denne retssag, der er Omar Maaroufs eneste chance for at undgå dødsstraf, ventes dog tidligst at starte næste år. Marokko idømmer jævnligt dødsstraffe, men oftest gennemføres de ikke. Den seneste dødsstraf blev eksekveret i 1993. »Det er min fornemmelse, at myndighederne denne gang måske vil eksekvere dommene. Der er tale om folk, der vurderes at have forbrudt sig mod den marokkanske kultur og tradition for tolerance. De har forårsaget et jordskred i den marokkanske bevidsthed. Måske vil myndighederne statuere et eksempel«, siger menneskeretseksperten og juraprofessoren Abdelmoughit Benmessaoud-Tredano. Ad kærlighedens vej Omar Maarouf kom til Danmark som 23-årig i 1988 - ikke som politisk flygtning, men ad kærlighedens vej. Han giftede sig med en dansk kvinde, som han havde mødt under en ferie i udlandet. Siden er han blevet skilt og familiesammenført med en marokkansk kvinde med hvem, han har fire børn. De er alle tilbage i Marokko. Herboende marokkanere husker ham fra slutningen af 1980'erne som en åben og ikke synderligt religiøs ung mand. Siden er Omar Maarouf kommet regelmæssig i flere københavnske moskeer og tilhører kredsen af stærkt troende muslimer i Danmark. Anholdt i Belgien Omar Maarouf blev i 1998 anholdt i Belgien, da politiet stormede lejligheden hos en mistænkt terrorist. Under anholdelsen kom det til skudvekslinger. I Maaroufs lejlighed i København beslaglagde politiet to falske pas og 40.000 kroner. Også Politiets Efterretningstjeneste blev inddraget i sagen, der imidlertid løb ud i sandet. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) sagde i går, at hans ministerium vil undersøge, hvad baggrunden for dommen, der er »uacceptabel og ikke må eksekveres«.