Militæret væltede tidligt onsdag regeringen i den lille afrikanske ø-stat Sao Tome og Principe, rapporterer det portugisiske nyhedsbureau Lusa. Kuppet blev angiveligt gennemført under ledelse af major Fernando Pereira, leder af landets militære øvelsescenter. Premierminister Maria das Neves, parlamentets formand, Dionisio Dias, og landets forsvarsminister blev anholdt i forbindelse med kuppet. Sao Tome og Principe er en tidligere portugisisk koloni, som ligger i Guinea-bugten ved Vestafrikas kyst i et olierigt farvand. Landet blev selvstændigt i 1975. Ifølge det portugisiske nyhedsbureau fandt kuppet sted onsdag morgen kl. 3.30 lokal tid (kl. 5.30 dansk tid). Kupmagerne havde onsdag over middag dag endnu ikke udsendt en erklæring om deres planer. Sao Tomes præsident, Fradique Bandeira de Menezes, befandt sig i under kuppet i det vestafrikanske land Nigeria på et privatbesøg. Militæret rapporteres at have overtaget kontrollen med lokale radio- og tvstationer. Situationen i landet, som har omkring 170.000 indbyggere, betegnes som rolig. Stridigheder om fordelingen af landets olieindtægter har i de senere måneder givet anledning til politiske og sociale stridigheder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























