Gift bedøvet

Lyt til artiklen

Den 32-årige kvinde, Alma Tremmel, var indlagt på Bon Secours-Holy Family Hospital i Pittsbrugh i april, hvor bryllupsceremonien fandt sted ved hendes sygeleje. Efter at have givet gommen, den 35-årige Edward Wert, sit 'ja' blev hun en gift kvinde. Eneste problem er, at hun ikke siden har kunnet huske, at brylluppet har fundet sted. Alma Tremmel var indlagt med depression og lungebetændelse og tog ifølge hendes advokat seks eller syv forskellig slags medicin, deriblandt morfin og Valium, da brylluppet fandt sted. Husker kun få glimt Hun siger, at hun kun svagt kan genkalde, at hospitalspræsten sad ved hendes seng. »Jeg kan kun huske glimt af mennesker. Faktisk kan jeg ikke rigtig huske noget fra hele mit hospitalsophold«, siger Alma Tremmel. Gommens mor, Virginia Wert, var med til sengekantsbrylluppet, og efter hendes opfattelse var bruden ved sine fulde fem trods den kraftige medicinering. »For mig så det ud til, at hun vidste, hvad der foregik. Hun skulle pege på noget på ansøgningspapirerne«, siger moren. Boet sammen få måneder Parret havde boet sammen et par måneder inden brylluppet men havde kendt hinanden i mange år inden. Edward Wert var nemlig bedste ven med Alma Tremmels mand, der døde for tre år siden. I retten fortalte Alma Tremmel, at de et par gange havde snakket om at gifte sig, men hun havde været meget tilbageholdende. Selvom både Gud og præsten altså nåede at velsigne brudeparret, kan Alma Tremmel nu alligevel vende tilbage til sin ugifte tilværelse, efter at en dommer i Blair County annullerede ægteskabet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her