Optræk til svensk euro-nej

Lyt til artiklen

Den svenske nej-side fører stort kun to måneder før euroafstemningen 14. september. Samtidig er den svenske debat i de senere dage blevet usædvanlig hård, hvor ledende politikere på begge sider er kommet med grove beskyldninger mod hinanden. Stort nej-flertal Hele 46 pct. af svenskerne siger nej til euroen, og kun 34 pct. vil sige ja, viser en meningsmåling fra Gallup 3. juli, og intet tyder på, at ja-siden kan nå at indhente modstanderne. Argumenter som »tryggere at vente og se« har gjort stort indtryk. Et svensk nej kan få konsekvenser i en eventuel kommende dansk eurodebat. Samme forudsætninger som i Danmark »Forudsætningerne for et svensk nej vil jo være de samme, som dem man møder i Danmark. Samtidig betyder den usikre økonomiske situation i de nuværende eurolande, at stærke økonomier som de skandinaviske ikke har så stort behov for at træde ind i samarbejdet, og det giver nej-siden medvind«, vurderer professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet. I Dansk Folkeparti følger Peter Skaarup den svenske udvikling tæt: »Jeg tror da, at et svensk nej kan få en vis betydning. Men omvendt så tror jeg, at danskerne selv er i stand til at træffe en beslutning, hvis, Gud forbyde det, der kommer en ny euroafstemning«. Forklaringsproblemer Det er især ja-sidens manglende evne til at forklare almindelige svenskere, hvorfor man skulle opgive kronen til fordel for en fælles mønt, der giver ja-tilhængerne problemer. I Sverige deler euromodstanden samtlige politiske partier, selv i den europositive regering kan man finde nej-tilhængere. Og selv om en femtedel af befolkningen stadig er usikre på, hvor de skal sætte deres kryds, skal der noget af en kovending til, før Sverige stemmer ja til eurosamarbejdet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her