Optræk til svensk euro-nej

Den svenske nej-side fører stort kun to måneder før euroafstemningen 14. september. Samtidig er den svenske debat i de senere dage blevet usædvanlig hård, hvor ledende politikere på begge sider er kommet med grove beskyldninger mod hinanden. Stort nej-flertal Hele 46 pct. af svenskerne siger nej til euroen, og kun 34 pct. vil sige ja, viser en meningsmåling fra Gallup 3. juli, og intet tyder på, at ja-siden kan nå at indhente modstanderne. Argumenter som »tryggere at vente og se« har gjort stort indtryk. Et svensk nej kan få konsekvenser i en eventuel kommende dansk eurodebat. Samme forudsætninger som i Danmark »Forudsætningerne for et svensk nej vil jo være de samme, som dem man møder i Danmark. Samtidig betyder den usikre økonomiske situation i de nuværende eurolande, at stærke økonomier som de skandinaviske ikke har så stort behov for at træde ind i samarbejdet, og det giver nej-siden medvind«, vurderer professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet. I Dansk Folkeparti følger Peter Skaarup den svenske udvikling tæt: »Jeg tror da, at et svensk nej kan få en vis betydning. Men omvendt så tror jeg, at danskerne selv er i stand til at træffe en beslutning, hvis, Gud forbyde det, der kommer en ny euroafstemning«. Forklaringsproblemer Det er især ja-sidens manglende evne til at forklare almindelige svenskere, hvorfor man skulle opgive kronen til fordel for en fælles mønt, der giver ja-tilhængerne problemer. I Sverige deler euromodstanden samtlige politiske partier, selv i den europositive regering kan man finde nej-tilhængere. Og selv om en femtedel af befolkningen stadig er usikre på, hvor de skal sætte deres kryds, skal der noget af en kovending til, før Sverige stemmer ja til eurosamarbejdet.