Begge de siamesiske tvillinger, der er blevet opereret på Raffles Hospitalet i Singapore er døde, efter en omfattende operation. »Raffles Hospitalet må med beklagelse meddele, at tvillingerne Bijani, Ladan og Laleh, begge døde under operationen«, lyder det i en erklæring fra hospitalet. Erstattede vene Det lykkedes for lægerne at få adskilt de to kvinder, men holdet på 28 læger fra Singapore, USA, Frankrig, Japan, Schweiz og Nepal og omkring 100 sygeplejersker mødte flere vanskeligheder. Blandt andet stødte de på et fælles blodkar, som hos den ene af tvillingerne blev erstattet af en transplanteret vene fra Ladans lår. Desuden var blodcirkulationen mellem de to kvinder ustabil under operationen, hvilket medførte en række komplikationer. »Tvillingerne var efterfølgende i en kritisk tilstand«, oplyser en talsmand for hospitalet til BBC. Ladan Bijani døde som den første af de to kvinder, og få timer senere kom så meddelelsen om, at Laleh Bijani heller ikke havde klaret operationen. Der er endnu ingen oplysninger om den præcise dødsårsag, men en talmand for hospitalet melder om, at begge kvinder har været udsat for store blodtab under det meget omfattende indgreb. Millimeterpræcision Selv om hjernerne var adskilte, lå de utrolig tæt på hinanden. Blodcirkulationen mellem de to kvinder har under operationen været ustabil, hvilket medførte en række komplikationer. Samtidig viste det sig kraniet var langt sværere at komme i gennem end lægerne først havde antaget. »Neurokirurgerne har meget forsigtigt skåret gennem hjernerne. Helt præcist millimeter for millimeter. Under operationen er vi stødt på adskillige blodårer og væv, som det har taget lang tid at adskille«, fortæller Prem Kumar, der er talmand for hopsitalet i Singapore, der har gennemført operationen. Præsident vil betale for operation Tyske læger afviste i 1996 Bijani-tvillingerne, fordi de risikerede at dø under operationen. Men de to kvinder fik siden overtalt lægerne i Singapore, der for to år siden havde succes med at adskille siamesiske tvillingebabyer fra Nepal. Det er første gang, de afprøver operationen på voksne. Irans præsident, Mohammad Khatami, lovede mandag, at den iranske regering vil betale operationen, der ventes at løbe op i 300.000 dollar (1,9 mio. kr.).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























