Bush kom med fejlagtige påstande op til Irakkrig

Ligesom tilfældet er for Blair i Storbritannien, sættes der i USA spørgsmålstegn ved præsident Bush' argumenter for Irakkrigen. - Foto: AP
Ligesom tilfældet er for Blair i Storbritannien, sættes der i USA spørgsmålstegn ved præsident Bush' argumenter for Irakkrigen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

For første gang har Det Hvide Hus indrømmet, at USA's præsident George W. Bush opgav fejlagtige oplysninger i sin årlige State of the Union-tale til nationen i januar, da han hævdede, at Irak forsøgte at genstarte sit atomvåbenprogram ved hjælp af uran fra et afrikansk land. Indrømmelsen undergraver en af Bush-regeringens hovedårsager til at gå i krig med Irak i marts. Selv om præsidentens talsmand, Ari Fleischer, hævder, at »der er nul - intet nyt i det her. Vi har i lang tid erkendt, at det var ukorrekt«, så har regeringen hidtil forsvaret Bushs påstand i sin State of the Union-tale om, at »den britiske regering har erfaret, at Saddam Hussein for nylig forsøgte at købe uran i Afrika«. Manipulering? Kritikken dukker op igen, efter at USA's tidligere ambassadør i det afrikanske land Gabon, Joseph Wilson, i et stort indlæg på avisen New York Times' debatsider retorisk spørger, om Bush-regeringen manipulerede med efterretningsmaterialet for at retfærdiggøre en invasion af Irak. Hans konklusion er, at bevismaterialet om Iraks atomvåbenprogrammer blev fordrejet for at overdrive truslen fra Irak. Intet om snakken Wilson var chargé d'affaires i Bagdad og den sidste amerikanske diplomat, der mødtes med Hussein i 1990. Han ved, hvad han taler om, for den amerikanske efterretningstjeneste CIA bad i februar 2002 Wilson om at tage til Niger for at undersøge påstande om, at landet havde leveret uran til Irak. Wilson konkluderede, at der intet var om snakken, og skriver, at hans konklusion findes i mindst fire eksemplarer i regeringen. Løgn eller inkompetence? Det får nu kritikere af krigen til konkludere, at Bush enten løj eller er inkompetent. Han kan selv vælge årsagen og forklare sig, siger de.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her