Maxwell Naeki er lige fyldt 24 år. Han bor i den lille kenyanske landsby Dol Dol og betragter sig selv som masai lige som alle andre i Dol Dol. Pinlig sag De seneste måneder er Maxwell Naeki og omkring 40 andre unge kenyanere blevet centrum i en sag, der kan ende med at blive meget pinlig for Storbritannien. Maxwell har blond hår og er lys i huden. Hans mor har til flere aviser fortalt, at hans far må være en af de to britiske soldater, der voldtog hende, da hun hentede vand ved brønden for 25 år siden. I går blev hun og 649 andre kenyanske kvinder bevilget fri proces til at forberede et civilt søgsmål mod det britiske forsvarsministerium. Tæt på øvelsesområde De 650 kvinder kommer fra landsbyer i et område i det centrale Kenya ved foden af Mount Kenya, hvor det britiske militær har en stort øvelsesområde, der hvert år bliver brugt af omkring 3.000 soldater. Kvindernes britiske advokat, Martyn Day, siger, at voldtægterne har stået på siden begyndelsen af 70'erne og indtil sidste år. Ifølge kvinderne har der ofte været tale om gruppevoldtægter, hvor større grupper soldater har omringet kvinderne. Erstatning »Trods gentagne klager fra kenyanske embedsmænd og stammeledere har de britiske officerer ignoreret problemet. Forsvarsministeriet har dermed svigtet sit ansvar for at holde justits med soldaterne«, siger Martyn Day, der sidste år vandt næsten 50 millioner kroner i erstatning for kenyanere, der er er blevet dræbt eller såret af ueksploderet ammunition efterladt i øvelsesområdet. Ingen kommentarer fra forsvarsministeriet Forsvarsministeriet er ved at undersøge anklagerne og ønsker ikke at kommentere sagen. Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har netop haft et hold eksperter i Kenya for at interviewe kvinder, vidner og stammeledere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























