Fredagens bønner i en shiitisk moské i Pakistan fik en brat afslutning. En bombe eksploderede og mindst 32 mistede livet, mens mere end 40 blev såret, skriver Reuters. Fredag er islams helligste dag og den ugedag, der trækker flest mennesker i de muslimske bedehuse. Eksplosionen fandt sted midt i den sydvestlige by Quetta. Her har der i den senere tid fundet flere voldelige handlinger sted mellem sekter af henholdsvis sunni- og shia-muslimer. Eksplosion midt i bønnerne Vidner siger, at en vred skare af shia-muslimer, nogle af dem bevæbnet og skydende mod himlen, samlede sig foran byens hospital, hvor døde og tilskadekomne befandt sig. »Vi bad, da jeg hørte eksplosionen. Jeg så lig, der var sprængt i småstykker«, siger Khan Ali, en 60-årig mand der blev let skadet ved eksplosionen, til Reuters. Eksplosionen fandt sted omkring klokken 13.30 lokal tid - samtidig med eftermiddagens hovedbønner. Langstrakt religiøs konflikt For mindre end en måned siden blev 11 nyuddannede politibetjente dræbt og ni såret, da bevæbnede mænd beskød politiets køretøj i Quetta. Politiet kaldte hændelsen et religiøst angreb, da pistolmændene alle var fra den shiitiske Hazara-stamme. Flertallet af Pakistans 140 millioner indbyggere er sunni-muslimer. Over de seneste år er hundredvis af mennesker blevet dræbt i fjendtligheder mellem sunni-muslimer og shia-muslimer. Antallet af sekteriske drab, primært gennemført af sunnimuslimer mod medlemmer af Pakistans shiamuslimske mindretal, er steget markant i de senere måneder. Pakistan er overvejende sunnimuslimsk og har omkring 140 millioner indbyggere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse

Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00



























