Mindst 29 personer er blevet dræbt og 30 såret ved to eksplosioner under en rockkoncert i Moskva. Det oplyser det russiske nyhedsbureau Interfax. Sikkerhedstjenesten FSB oplyser, at der fandt i alt tre eksplosioner sted i forbindelse med udendørskoncerten på Tusjino-flyvepladsen i den nordvestlige del af den russiske hovedstad. Nyhedsbureauet Itar-Tass citerer det russiske indenrigsministerium for at sige, at eksplosionen blev udløst af to kvindelige selvmordsbombere. Den ene af kvinderne sprængte sig selv i luften ved indgangen til en udendørs rockkoncert, mens den anden udløste en bombe på et nærliggende marked. Valg i Tjetjenien Der er endnu ingen der har taget ansvaret for eksplosionerne, men tjetjenske oprørere har tidligere gennemført aktioner i Moskva - heriblandt gidseltagningen i teater sidste år. Eksplosionerne sker dagen efter, at Ruslands præsident Vladimir Putin og den af Rusland indsatte leder i Tjetjenien, Akhmad Kadyrov besluttede, at tjetjenerne skal vælge en præsident for den urolige russiske republik i begyndelsen af oktober.
Selvmordsaktion under rockkoncert i Moskva
Lyt til artiklen