Mandela undgår Bush

Lyt til artiklen

Findes der levende legender, må han være den fremmeste kandidat til titlen. Han ledede de sortes kamp mod det hvide apartheid-styre i Sydafrika og han betalte med mere end 30 år af sit liv i fængsel. Han var manden, der kæmpede for de gode. Og som i et bedre eventyr blev han til sidst sit lands smilende præsident, som nok havde fået svage øjne af sine år i fængslets stenbrud, men som var en lattermild og smilende præsident. Intet besøg af Bush Nelson Mandela, en levende legende, der som en magnet trækker prominente gæster i Sydafrika til sig. Men ikke den amerikanske præsident George W. Bush, der i den kommende uge besøger det afrikanske kontinent. Nelson Mandela er nemlig ikke hjemme. Måske fordi det er en nem måde at slippe udenom den prekære situation at sige nej tak til et besøg fra Bush - eller en betænksom gestus overfor Bush, der så slipper for at forklare, hvorfor han ikke vil besøge apartheidsmodstandernes førstemand. 'Kan ikke tænke ordentligt' Men Bush havde nok undslået sig et besøg hos Mandela, om han havde været hjemme. Mandela har kritiseret den amerikanske krig i Irak ganske skarpt og sagt om Bush, at han tilsyneladende ikke kan tænke ordentligt. Mandela har også i spøg sagt, at han ville tale et alvorsord med George Bush senior om juniors opførsel rundt om i verden. Den sydafrikanske regering har forsøgt at lægge lidt afstand til Mandelas udfald ved at sige, at han bare er en pensionist, der selvfølgelig må sige og mene, hvad han har lyst til.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her