Chefen for den israelske efterretningstjeneste, Avi Dichter, er glad for, at Israels politiske ledelse lyttede til ham og besluttede sig til at overdrage ansvaret for sikkerheden i Gaza til det palæstinensiske selvstyre. Men den egentlige prøve kommer til at stå i de kommende uger, når selvstyret vil være nødsaget til at begynde at inddrage ulovlige våben fra de forskellige oppositionsgrupper. Vil se indsamling af våben Avi Dichter er chef for Shabak, den efterretningstjeneste, hvis hovedopgave er at vide, hvad der sker blandt palæstinenserne. Det er ikke tit, offentligheden har mulighed for at høre efterretningschefens vurderinger. Det skete i går, hvor Dichter talte på universitetet i Tel Aviv. »Vi anbefaler ikke, at Israel overdraget selvstyret ansvaret for yderligere områder på Vestbredden, før vi ser, om de begynder at indsamle våben i Gaza«, sagde Dichter. »Selvstyret har 40.000 sikkerhedsfolk på lønningslisterne, 23.900 af dem i Gaza og 16.100 på Vestbredden. Selv hvis kun 60 procent af styrken er effektiv, som palæstinenserne fortæller mig, er det rigeligt til at gøre Hamas til et komma i historiebøgerne, hvis de skulle indlede en borgerkrig. Ingen ved det bedre end Hamas«, sagde Avi Dichter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























