I dag trækker israelske styrker sig ud af Betlehem på Vestbredden, og kontrollen overdrages til Den Palæstinensiske Myndighed. Det bekræftede Israels forsvarsminister, Shaul Mofaz, i aftes. Tilbagetrækningen betyder, at de israelske soldater tager opstilling i udkanten af byen nær en jødisk helligdom. Sammen med Israels tilbagetrækning fra Gazastriben i mandags og de militante palæstinensiske gruppers løfte om tre måneders våbenhvile betyder dagens tilbagetrækning også, at en amerikansk-forhandlet del af den internationale såkaldte køreplan for fred er tilendebragt.
Israelsk militær forlader Betlehem
Lyt til artiklen