Dommeren i sagen frygter, at det bliver umuligt at finde en jury, der kan lave en objektiv vurdering i retssagen i det område, hvor folk var paniske og skoler blev lukket. De to snigskytter nåede at skyde og dræbe ti personer og såre tre, inden de blev opdaget. Det viste sig at være den 42-årige John Allen Muhammad, der sammen med sin 18-årige stedsøn, Lee Malvo, stod bag mordene. De blev overrasket af politistyrker, da de lå i deres bil og sov på en parkeringsplads i staten Maryland. Der blev fundet en riffel i bilen, hvor der var boret et hul i bagagerummet, så de kunne skyde uden at blive iagttaget. Sønnen for retten først Retssagen mod Lee Malvo bliver flyttet 325 kilometer sydpå fra Fairfax County til Chesapeake på forsvarerens begæring. Dommeren Jane Marum Roush har valgt at følge indstillingen. »Jeg mener, at retssagen skal flyttes til en domsmyndighed uden for Washington-Richmond området, hvor mange indbyggere levede i frygt i oktober 2002 på grund af de forbrydelser, som den tiltalte bliver beskyldt for«, sagde Roush i følge Washington Post. Anklagerne mente, at man i det mindste burde forsøge samle en jury, inden dommeren besluttede at flytte retssagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























