Historisk afgørelse i amerikansk bøssesag

Lyt til artiklen

USAs højesteret har afgjort en kontroversiel sag om homoseksuelles rettigheder i staten Texas. I den amerikanske stat har sex mellem to mennesker af samme køn hidtil været strengt forbudt. Men nu har den amerikanske højesteret tilsidesat lovgivningen i Texas, og afgørelsen regnes som en af de mest afgørende for homoseksuelles rettigheder i mange år. Overrasket i soveværelset Sagen blev rejst af to mænd, der i 1998 blev overrasket i deres soveværelse af to betjente, der tog dem med på stationen, og en dommer idømte dem senere en bøde på 200 dollar hver for at have overtrådt den texanske straffelov, der specifikt forbyder medlemmer af samme køn at have 'afvigende sex', nærmere defineret som oral- eller analsex. De to mænd appellerede sagen, tabte, gik videre og videre, og efter mere end fire år gennem det snirklede amerikanske retssystem, fandt den i dag sin endelige afgørelse i højesteret. Problemer for Bush Afgørelsen kan komme til at give problemer for præsident George Bush, der efter alt at dømme bliver nødt til at kommentere dommen, der vedrører hans egen stat. Hvis han vælger at billige afgørelsen vil det sende chokbølger blandt hans kernevælgere, men hvis han derimod bakker op om loven i Texas vil han få svært ved at få den mere liberale middelklasse i tale, vurderer BBCs korrespondent. Den amerikanske højesteret siger nej til over 95 procent af alle de sager, den modtager, og når det gælder homeseksuelles rettigheder, anså mange på forhånd oddsene for at være dårlige. I 1986 opretholdt højesteret nemlig staten Georgias sodomilov, der forbød anal- og oralsex med en strafferamme på op til 20 år. Dommen blev skarpt kritiseret. Og at højesteret overhovedet ville se på den nye sag fra Texas fik mange til at ane håb for en fremtid, hvor amerikanerne kan gøre, som de vil i soveværelset. 13 stater i USA har stadig forbud mod oral og analsex, for blot 50 år siden var det næsten alle stater, som opretholdt et forbud.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her